mandag, maj 25, 2015

Glæden ved årstidernes skiften og Kongens Have


I dag siler regnen ned her på Halsnæs. Jeg holder meget af vejrets og årstidernes skiften, og hvis vi havde sol og sommer hver dag, tror jeg slet ikke, vi ville påskønne det som nu, hvor vejr og årstider skifter.

Billederne her tog jeg i fredags, hvor jeg var i Kongens Have. Staudebedet er 240 meter langt og ligger langs med Sølvgade på begge sider af grusstien - det siges at være Europas længste staudebed.

I øjeblikket og til den 30/8 kan man opleve talende træer i Kongens Have. 10 af træerne er blevet udstyret med et lydsystem, og de fortæller forunderlige historier fra kvarterets 400 år lange historie.

Her kan du se, hvor træerne står.