torsdag, marts 06, 2014

Små tidsmaskiner


Det er måske en pigeting at være glad for nips, der har en historie. Den lille tepotte her er lavet af kobbermønter og har fulgt mig, siden jeg som 8-årig fik den af min mormors veninde. Jeg har flere små, sjove ting, som får mig til at sende et menneske en venlig tanke, hver gang jeg ser på dem. Fx den lille keramikelefant herunder.

Da jeg var cirka 10 år, var min mor og jeg ude at gå tur og mødte en gammel dame, som inviterede os hjem i sit keramikværksted. Hun lavede de skønneste ting - blandt andet små elefanter. Jeg havde aldrig set noget så smukt og plagede min mor om at få lov til at få den. Den venlige dame forærede os figuren, og hver gang jeg passerer elefanten i min stue, er jeg 10 år igen og i Aladdins hule på Niels Skriversvej i Virum.

Har du også din egen tidsmaskine i dit hjem?