onsdag, maj 22, 2013

Fugls føde, kloge krager og store is


I søndags var sønnike og jeg på stranden her i Liseleje. Vi måtte jo en tur til ishuset, og det er første gang, jeg ser, at nogen kan spise en Mega Liseleje - en vaffel med 10 kugler is, softice, guf, flødeskum og flødebolle. Sønnike vejer ikke et gram for meget, og isen gled nemt og ubesværet ned. Lidt efter spiste vi aftensmad, og den gled på forunderlig vis også ned helt uden problemer ...

Vi havde den sjove oplevelse at se en gråkrage smide en valnød ned på asfalten. Nødden gik i stykker - det var helt sikkert planen, og den fik sig et godt måltid. Kragefugle er kloge ...