fredag, september 07, 2012

God mad, lækker musik og ny roman


Vi har årskort til Louisiana, så det koster ikke en krone at komme og nyde parken, museet og deres arrangementer. I går aftes hørte vi Randi Laubek fortælle om arbejdet med at sætte musik til digte af Emily Dickinson, og det var en spændende oplevelse med lækker musik, input om forfatteren Dickinson (1830-86) og et ping-pong mellem Laubek og de to andre musikere, Gustaf Ljunggren og Sidse Holte. Forfatteren Dy Plambeck læste op på engelsk. Den nye cd hedder 'Letter to the World', hvis du skulle være blevet nysgerrig.


Nu vil jeg køre på biblioteket og lade mig forhåndsopskrive til Ken Folletts nye roman 'Verdens vinter', der udkommer om en uge.