Elsk din mand og stop hans hoser

Jeg har arvet min farmors poesibog. Hun var født i 1888, og bogens ældste hilsner er fra 1902. Nogle af versene står også i min egen poesibog, fx dette her: 'Elsk din mand og stop hans hoser, så skal du danse på røde roser'.


Det er sjov at tænke på, at piger siden 1500-tallet har fået deres venner og veninder til at skrive små vers i poesibøger. Dengang kaldtes de stambøger, og unge adelsfrøkner havde dem med på deres dannelsesrejser.

Min poesibog ved at falde fra hinanden - den må have været flittigt brugt af små barnehænder. Et par af versene lyder: 'Dybt i bogen midt herinde, skriver jeg mit navn til minde' - og 'Jeg skriver til dig på dette blad, og håber du altid må være glad'. Her er min farmor som 23-årig ...


Var hun ikke smuk?