mandag, juni 20, 2011

Når snerlen blomstrer


Min tropiske pragtsnerle har fået sine første blomster – her er udviklingen fotograferet over 14 timer.

For nogle år siden fik jeg en pose pragtsnerlefrø af en veninde, der kom på besøg. Frøene kom til at bo i en urtepotte ude i det, der hedder den nye entré her i huset. Den udmærker sig blandt andet som indbygget drivhus. Rekorden var 75 nye blomster på én dag, og i løbet af en måned var hele entreen fyldt med blå snerleblomster og planternes omsiggribende fangarme, der grådigt bemægtigede sig alt inden for en konstant voksende rækkevidde.

Snerlerne gror nu hver sommer i min entré. Pragtsnerler (Ipomoea Clarks Blue) med hjemsted i Mexico bliver flere meter høje,og blomsten åbner sig om formiddagen og lukker sig om eftermiddagen.