mandag, april 04, 2011

Tilbage til urtiden


Lige syd for Sjælsø, øst for Eskemose Skov, er der flotte, grå ungarske okser. Jeg har gået en lang tur i området i dag, hvor der både er skov, små søer og enge. Okserne er sat ud som en del af naturplejen. Om vinteren får de lang pels, og det er det eneste sted i Danmark, hvor de ungarske okser findes. En del forskere mener, at oksen er direkte efterkommer af den europæiske urokse. På bio-trade.dk er der mere om dyrene.