fredag, april 08, 2011

Ekspedition til Hundested


Ved Knud Rasmussens hus i Hundested kan man gå en dejlig tur langs vandet. Vi bor nogle få kilometer derfra, og køreturen langs nordkysten er i sig selv eventyrlig gennem Nødebohuse - et lille sommerhusområde lige ved vandet. Og Spodsbjerg er smuk med det kuperede terræn og fyret på en 30 m høj moræneklint. Man kan gå helt fra Hundested centrum langs stranden til huset og videre til Kikhavn lidt længere oppe ad kysten. Knud Rasmussen blev født i 1879 og døde i 1933 efter flere polarekspeditioner i Alaska og Grønland. Huset, som nu er museum, er først åbent til påske, men vi har været inde og se det tidligere.


Når museet har åbent kan man kigge ind til Knud Rasmussens to slæder og kajakken, der ligger garagen uden for huset - med hundepisk og det hele.