tirsdag, april 06, 2010

Bitter eller fløde?

Befolkningen deler sig efter min erfaring i to - dem der sværger til flødechokolade, og dem der kun kan spise bitter. Det er noget sjovt noget, men måske har det med ens alder at gøre: er man til bitter, er man ældre, end hvis man er til fløde. Tror jeg altså.

Som barn kunne jeg absolut ikke få bitter chokolade ned, som var det eneste, min mormor købte og bød sin gæster. Nu kunne jeg til gengæld ikke drømme om at sætte tænderne i et stykke flødechokolade.

I øjeblikket er min favorit Rapunzel 85% kakao af bønner fra Bolivia. Den er økologisk og med en kraftig smag - og hamstres i min lokale helsekostbutik i Torup.

Hvad med dig? Er du til bitter eller fløde?