onsdag, oktober 07, 2009

Tusind tak

Tusind tak for alle jeres hilsner! Der er desværre intet nyt, ud over at det ikke er galdesten, men forhåbentlig vil eftermiddagen bringe mere klarhed. Jeg har gået mig en lang tur for at falde lidt ned og har lige læst alt, hvad I har skrevet.

For lidt siden pilede der en ilder hen over græsplænen her ud for stuevinduet. Og uden for køkkenvinduet ligger en af de tre rådyrunger og hviler sig. På græsset ud mod vejen morer Phister sig kongeligt, kan jeg se - han har et projekt i gang og har lavet de flotteste muldvarpeskud. Så helt alene er jeg ikke :-)