En tur i tidsmaskinen

Som jeg har været inde på flere gange, har jeg et svagt punkt for historie - og ikke mindst for slægtens historie.

Jeg har tit spurgt mig selv, hvad man lavede om aftenen i gamle dage i hjem med børn, dengang der ikke var noget der hed tv og dårligt nok radio. Ganske vist var radioen ved at vinde indpas midt i 1920'erne, men der gik adskillige år, før radioapparater fandtes i almindelige hjem. Men jeg kan jo spørge min far, der er født i 1922 og kan huske tilbage fra årene sidst i 1920'erne.

Han fortæller, at han tydeligt husker, at på lange vinteraftener, hvor det blev tidligt mørkt, samledes familien, der bestod af far, mor og tre børn tit rundt om spisebordet, og så læste hans far op. Især to bøger, husker han, fordi de var meget spændende. Det var 'Peter Simple' og 'Jacob Ærlig' skrevet af den engelske forfatter Frederick Marryat, kaldet kaptajn Marryat, der levede fra 1792 til 1848.

Da man kom lidt ind i 1930'erne, fik man radioapparat i min fars barndomshjem - en radio med en løs højttaler, og strømkilden var en akkumulator, der jævnligt skulle lades op. Min far og hans et år ældre bror, der delte værelse og sov i køjesenge, fik hurtigt et krystalapparat, der var den simpleste form for en radiomodtager, og som man selv kunne bygge. Det krævede ingen ydre strømkilde som lysnet eller batteri. Min far og hans bror havde hver sin hovedtelefon og lå om aftenen og lyttede til bl.a. Louis Preils radiodanseorkester, der dengang var meget populært. Radiomanden Aksel Dahlerup roste i sine erindringer 'Radioeventyr' fra 1967 krystalapparatet, så lille og billigt det var, fordi det gengav lyden meget fint også på musik - og sådan husker min far det også.

Der er jo næppe nogen af jer, der læser med her, som har oplevet krystalapparater, men måske husker I højtlæsning?