fredag, maj 22, 2009

En lille bytur

Sofus nyder livet
Mens Sofus nyder livet - og her ved kattene jo egentlig godt, som det ses, at man ikke ligger på bordene - er jeg ved at gøre klar til en lille tur til Hillerød. Vi bor, så der er lige langt til Hillerød og Frederikssund, men jeg vælger næsten altid Hillerød, som er en meget smuk by med alt, hvad man kan ønske sig af forretninger inden for en lille radius - der er også nogle fine genbrugsbutikker.

Jeg har lige opdaget, at Hillerød har en lækker forretning med delikatesser, ETC i Frederiksgade, og der håber jeg at finde nogle gaver til veninder, jeg snart skal være sammen med. Jeg har kig på noget Kusmi te ...

Jeg har også planer om at stikke hovedet ind på La belle Vie og advisere vores blogtræf den 27/6.

Update kl. 18:15, nu har jeg bestilt bord til blogtræffet lørdag den 27/6 kl. 17 - foreløbig til 13 personer, men jeg udvider gerne antallet, hvis flere vil med.