onsdag, april 08, 2009

Påskeferie

Frederiksdal
Jeg har påskeferie fra i dag, og det er bare så dejligt! Vi skulle få 15 grader og nogen sol.

Det er længe siden, jeg har kigget i min Naturlommekalender, men den ligger her på bordet og fortæller, at sangdroslen er begyndt at synge, at hugormen vågner af sin vinterdvale, at de første stuefluer og havemyrer begynder at vise sig, at gærdesmuttehannen bygger rede, og at råbukken hævder territorium mod sine rivaler. Man kan også læse, at i morgen er det 69 år siden, at Danmarks blev besat, og i morgen er det fuldmåne - ja, man bliver vældig klog af denne meget lille lommekalender.

Jeg vil ønske jer en rigtig god onsdag :-)

Billedet er taget i går i Frederiksdal, hvor man snart vil kunne leje kanoer og robåde og sejle på Mølleåen.