fredag, januar 09, 2009

En skrækkelig drøm

Jeg havde en skrækkelig drøm i nat, der gjorde, at jeg vågnede helt udmattet. Jeg drømte, at jeg var tv-reporter på en hel formiddagsflade, og at jeg både skulle sende, være lydmand, filme, optage til genudsendelse og stille kloge spørgsmål - plus overholde at være færdig på sekundet klokken 12. Så mange funktioner har nu aldrig været min opgave, men at skulle overholde tiden sidder dybt i mig. Når jeg engang bliver gammel, vil jeg sikkert stadig drømme, at jeg fx kommer for sent til en optagelse i studiet - eller at studiet har fået nyt inventar, siden jeg gik hjem sidst.

Martres I andre også i ny og næ af noget, der har med jeres fag at gøre?