mandag, oktober 27, 2008

Som barn igen

Ikke ret stor
Når jeg tænker tilbage på min barndom, husker jeg den mest i glimt. For eksempel den køjeseng som min lillebror og jeg sov i, min mormors gebis i et vandglas, lugten i mine bedsteforældres spisestue af te og ristet brød, lyden når min mormor spillede Chopin på klaveret og vi skulle sidde bomstille og lytte, lyden fra min fars grammofonplader, min mors stille hulken som hun ikke troede vi hørte, duften af fyrrenåleskumbad, synet af tulipanerne i min barndoms have, lugten af nyeslået græs, mine forældres Gauguin-billeder i entreen, den sure pligt at skulle lufte vores puddelhund Prik, havregrøden om morgenen, mønterne jeg fik af min mormor for at lade min mor sove til middag, grinene fra stuen når min far havde venner på besøg til landgangsbrød min mor havde smurt, bridgeaftener, at sænke flagskibe, min fars klaverspil ...

Et stykke musik i radioen er nok - og jeg er fire år igen.