onsdag, maj 21, 2008

Hvor langt tilbage kan vi huske?

Jeg hørte en udsendelse i går, hvor en mand fortalte om, hvor langt tilbage i sit liv, han kunne huske, det var fra omkring 3-årsalderen. Men der er vist meget store forskelle, og nogle siger, at de kun husker meget lidt fra deres barndom i det hele taget.

Jeg kan huske min 4-års fødselsdag, som blev holdt i Århus, hvor min mor gik et semester på universitetet. Og jeg kan huske en smule fra 3-års alderen - fx hvordan der så ud i den lejlighed, vi boede i dengang, og stemninger fra den.

Hvor langt tilbage i din barndom kan du huske?