tirsdag, april 15, 2008

Gal i skralden

Jeg er en posedame. Når jeg bevæger mig i naturen til fods ser jeg alt det affald, folk smider fra sig. Flasker, dåser, plasticemballage, glasskår - jeg bliver gal i skralden over alt det skrald. Så jeg tager en bærepose med i lommen og sniger mig til at samle op, når Monsieur ikke ser det - han synes, det er uromantisk at gå aftentur med skraldeposer i hånden.

Forrige år samlede jeg på 14 dage 34 Netto-poser svingende fulde.

Dansk Naturfredningsforening har netop skudt en kampagne i gang, der skal få os til at rydde op i svineriet.

Du er ikke et skovsvin, vel?