fredag, oktober 05, 2007

Det store lotteri

En god ven syntes, at tiden var inde til at finde en livsledsager, og gennem en kontaktannonce fandt han frem til en kvinde, der viste sig at have et helt vidunderligt talent for brevskrivning, og de begyndte en heftig brevveksling, der stod på i lang tid. Min ven blev mere og mere tændt, fordi hun blev ved med at overgå sig selv med sine fantastiske breve. Men det var trods alt ikke uden betydning for ham, hvordan hun så ud, så det endte med, at de også udvekslede fotos - og det viste sig, at hun så bragende godt ud - markeret og myndeslank, præcis som han foretrækker kvinder.

Da dagen oprandt, hvor de skulle mødes for første gang, var min ven fyr og flamme, men selvfølgelig også lidt nervøs. Han iførte sig sit bedste tøj, og udstyret med et stor buket roser troppede han op på hendes adresse og ringede på. Da hun åbnede døren, fik han et chok. Der var mildest talt temmelig stor uoverensstemmelse mellem det billede, hun havde sendt, og virkeligheden. Godt nok kunne man ane, at det var det samme menneske, men i en betydelig ældre og cirka halvtreds kilo tungere udgave. De tilbragte den ene aften sammen, og hun fik da også et venligt 'tak for sidst'-kort. Men mere kom der ikke ud af det arrangement.

Jeg har ikke den samme indstilling som min ven til store damer. De kan selvfølgelig være lige så smukke som alle andre, men man kan ikke snyde sig til et andet udseende. Og for nogle betyder udseende lige så meget som personligheden eller intellektet.

Heldigvis går det jo også godt engang imellem. En af mine veninder lever i et meget lykkeligt forhold, der bygger på en kontaktannonce. Jeg er desværre ikke leveringsdygtig i 'en god historie' om mine egne erfaringer med kontaktannoncer, men måske kender du nogen, der fandt lykken eller det modsatte på den måde?

Fortæl, fortæl!