Jo ældre jeg bliver, jo mere går det op for mig, hvor meget jeg har forsømt at gøre som mor.
Jeg har aldrig:
- polstret bordkanter og andre lurende farer i hjemmet med skumgummi for at skåne mine børn for at få et blåt mærke.Listen er sikkert langt fra fuldstændig, og nu hvor jeg ikke længere har hjemmeboende børn, er det for sent at rette op på det. Eller måske skulle jeg tilbyde at vaske for dem? Eller købe en lejlighed til dem? Eller i det mindste en bil?
- kørt rundt i supermarkeder med mine skolemodne børn i en indkøbsvogn, fordi de ikke orkede at gå selv.
- sørget for, at mine børn havde fjernsyn på værelset, inden de kom i første klasse.
- kørt mine børn i skole og hentet dem i bil hver dag, fordi der var for koldt eller for langt til, at jeg nænnede at lade dem have ulejligheden med at bevæge sig derhen ved egen kraft, eller fordi det var for risikabelt at lade dem færdes på egen hånd.
- foræret dem et kørekort, da de blev 18, fordi de havde gjort mig den tjeneste ikke at ryge, når jeg så det.
Nej, jeg må nok se i øjnene, at jeg er og bliver en dårlig mor.
